Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Profil

Børn er unikke væsener med hver deres personligheder, evner og behov. Vi tror på, at børn i vid udstrækning skal behandles individuelt. Vi vil give børnene de bedste forudsætninger for at udforske deres egne personligheder og daglige omgivelser i Galaxen.

Børnehuset Galaxen er en helt nybygget integreret institution, der åbnede i sensommeren 2016. Vores hus er fantastisk og vores legeplads lige så. Her er dejlig meget plads til aktivitet og udfoldelse ude som inde – og i mindre og større læringsrum. Vores store legeplads er delt i to universer. En småbørnslegeplads, der passer til aldersgruppen 0-2 år og en legeplads der passer for de lidt større børn, i aldersgruppen 3-6 år. Det betyder ikke, at børnene ikke må udfordre sig selv på hele legepladssen, men at vi har lavet to legemiljøer der passer til netop den alder barnet er i.

Galaxen er en sammenlægning af de to tidligere institutioner; Idrætsbørnehuset Troldhøjen og børnehaven Mariendal. Galaxen består af 2 vuggestuegrupper med 12 børn, 1 legestue til dagplejen og 6 børnehavegrupperum, der er aldersopdelt i tre grupper med børn i alderen 3-4 år samt to grupper med børn i alderen 5-6 år. Det er vigtigt for os, til trods for at Galaxen rummer 150 børn, at alle børn tilhører en lille overskuelig gruppe. Derfor har hver gruppe sin egen indgang til deres garderobe og grupperum. Både børnehaven og vuggestuen har deres eget fællesrum, som grupperne grænser op til. På den måde giver vi barnet deres frie valg til at vælge at være sammen med andre end dem fra deres egen gruppe, når barnet føler sig klar. Det betyder, at du som barn både kan opleve det tætte nære miljø og et større fællesskab, hvor der kan leges på kryds og tværs af grupper og aldre.

Om morgenen i vuggestuens fællesrum, spiser alle børn der er mødt ind, morgenmad. Dette foregår i tidsrummet 6.15-7.15. Her kan søskende på tværs af aldre spise sammen, og de store børn kan lære at tage hensyn til deres lidt mindre kammerater og de små kan lære af de lidt større kammerater. Det betyder, at Galaxen er et stort univers, men med en masse små fællesskaber, nøjagtig som vores egen Galaxe og jordklode.

 



Feedback

Sidst opdateret

16.05.2018

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen