Spring til indhold

Værd at vide

Hvornår skal dit barn senest være afleveret om morgenen? Og hvordan er det med madpakker? Læs med herunder og bliv klogere på dine spørgsmål.

Aflevering og afhentning

Det er vigtigt med en god start og afslutning på dagen, med et tydeligt goddag og farvel til barnet og personalet.
Vi ser gerne dit barn er afleveret senest kl. 9.30, da vi om formiddagen sætter gang i husets aktiviteter og ture ud af huset.


Madordning og madpakker

Forældrene i Sølyst har i fællesskab vedtaget at der pr. 1. januar 2019 skal være madordning med egenproduktion. Vi har vores egen kok, Kristina, som tilbereder spændende mad i vores nye køkken ved fællesrummet. Her nyder vi alle godt af duften fra den nylavede mad.


Mad - og måltidspolitik

Vi ønsker i Sølyst at give børnene sunde kostvaner og derfor har forældre og personale i fællesskab udarbejdet en kostpolitik. 

Mad - og måltidspolitik i Sølyst Børnehus

 

Mobiltelefon

Når I afleverer og henter jeres barn, forventer vi, at barnet har jeres fulde opmærksomhed og at mobiltelefoner bliver i lommen.

 

Facebook

Forældrebestyrelsen har besluttet, at der ikke bliver lagt billeder og tekster op fra Børnehuset Sølyst, for at være sikker på, at vi ikke overskrider hverken børn eller forældres grænser.

 

Fællesskab

Når I bliver en del af Sølyst forventer vi, at I deltager i diverse arrangementer, så I bliver en aktiv deltager i jeres barns liv og en aktiv del af fællesskabet. Derudover forventer vi også, at personale, forældre og børn hilser på hinanden hver dag.

 

Ferie og lukkedage

I Holbæk Kommune har vi 19 lukkedage på et år. Her holder Børnehuset Sølyst lukket, men på disse dage tilbyder vi i stedet fællespasning, som foregår i Mørkøv Børnehus. Eneste undtagelse for fællespasning, er Grundlovsdag den 5. juni og juleaften den 24. december.

Klik og gå til Holbæk kommunes hjemmeside



Feedback

Sidst opdateret

30.05.2023

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen