Om os

Tillæg til vuggestuen - Velkomstfolder Spirrekassen
Børnehuset Spirrekassen er et dejlig stort og lyst børnehus på ca. 800 m2 med en skøn motorisk udfordrende legeplads på 5000 m2. Børnehuset er bygget i 1994 og er beliggende i et forholdsvis nyt kvarter i Regstrup, tæt på offentlige transportmidler og nær naturen og grønne områder.
Foruden vores egen dejlige legeplads der er godt beplantet med buske, klatretræer og bålhus, udnytter vi alle de omkringliggende grønne områder – skov, sø og å, der myldrer med frøer, krible krable liv og masser af legemuligheder under åben himmel. Hele herligheden er i gå afstand fra vores hus.
Børnehuset Spirrekassen skal være et sted der er rart at være for både børn, forældre og personale. Alle skal føle sig velkomne uanset køn, alder og kultur. Vi vil skabe et miljø hvor tryghed, nærhed og omsorgsfulde, interesserede voksne er en selvfølgelighed i børnenes hverdag. Kig forbi, tag dit barn i hånden og mød vores dejlige børnehus.
Profil
I Spirrekassen er vi så heldige, at have nogle fantastiske fysiske rammer med masser af plads. Vi har masser af albuerum på stuerne og i midten af huset, har vi vores store fællesrum til daglig leg og forløb med motorisk udfoldelse.Medarbejderne
I Spirrekassen er vi en dygtig uddannet personalegruppe. Hver især byder vi ind med forskellige kompetencer, uddannelser og erfaringer og fælles for os alle er, at vi brænder for det fascinerende arbejde med børn og deres trivsel og udvikling.Forældresamarbejde
Vi ønsker at have et tæt og forpligtende forældresamarbejde der bygger på dialog. Men en god og åben dialog kan vi sammen rykke på ting, lære hinanden at kende og give børnene de bedste forudsætninger for et godt vuggestue - og børnehaveliv.Skolesamarbejde
At gå fra at være børnehavebarn til skolebarn er en stor ting. Her har vi rigtig gode muligheder for en tryg overgang med vores samskabende pædagog, der både er med i børnehaven og i skolen.Åbningstider
Vi tager imod morgenfriske børn fra kl. 06.15 og runder dagen af kl. 16.45, fredag kl. 16.15. Har du brug for at komme i kontakt med os, er du meget velkommen til at kontakte os. Døren står altid åben.Sidst opdateret
22.01.2021
Ansvarlig redaktør