Spring til indhold

Forældresamarbejde

At gå fra at være børnehavebarn til skolebarn er en stor ting. Her har vi rigtig gode muligheder for en tryg overgang med vores samskabende pædagog, der både er med i børnehaven og i skolen.

Den daglige kontakt

Vi prioriterer den daglige forældrekontakt meget højt. I Spirrekassen bruger vi aula til at dele ud af vigtige informationer, billeder, invitationer og arrangementer. Det er en god ide at gøre et ”aulatjek” til en daglig rutine. På den måde er du altid opdateret og går ikke glip af vigtig viden.

Som forældre er i altid velkommen til at kontakte personalet på stuen eller slå et smut forbi kontoret, hvor døren altid er åben for alle. Har vi ikke mulighed for at tage en snak lige nu og her, aftaler vi en tid der passer os alle.

Fælles arrangementer

Ud over den daglige kontakt, afholder vi et årligt forældremøde samt en årlig individuel samtale, hvor taler sammen om jeres barns trivsel og udvikling.

Vi har også nogle fælles arrangementer, hvor både børn, forældre og personale deltager. Vi har bl.a. vores årlige lanternefest som er rigtig hyggelig og finder sted i den tidlige efterårstid. Her laver vi vores egne lanterne og de lyser fint op i den mørke tid. Vores sommerfest er en anden af vores faste årlige arrangementer, og er et arrangement vi alle ser frem til.

Spirrekassens forældreråd

I Spirrekassen kan man som forældre få indflydelse på børnehusets struktur og hverdag gennem forældrerådet eller bestyrelsen. Vi har et aktivt forældreråd med et godt samarbejde om stort og småt i forhold til spirrekassens hverdag.

Forældrerådets medlemmer bliver valgt af jer som forældre på et forældremøde. Forældrerådet består af minimum 4 medlemmer + 1 suppleant, som også deltager på møderne. Derudover har personalet valgt 1 repræsentant udover børnehavens leder.

Forældrerådet mødes cirka fire gange årligt og drøfter små og store emner. I bestyrelsen kan der være politiske diskussioner med de folkevalgte eller helt konkret pædagogik i børnehaven.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

03.07.2023

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen