Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Anette Kirk Jensen

Kom på besøg i mit dagplejehjem. Vi bruger naturen meget og kan lide at være ude og opleve. Hvad sker der i årets løb med vores omgivelser og dyrene omkring os - både de tamme og de vilde dyr? Det er noget jeg går meget op i at lære børnene og opleve sammen med dem.

Mit dagplejehjem


Mit navn er Anette Kirk Jensen, jeg er årgang 1966 og gift med Thomas, der er el-ingeniør. Jeg har 2 voksne børn, Rasmus og Laura. Rasmus er 23 år, tømrer og flyttet hjemmefra. Laura er 20 år, bor hjemme lidt endnu og læser HF på VUC.
Jeg har været dagplejer siden juli 2007 og er oprindeligt kontoruddannet, med en fortid på Stenlille Kommune, i Fødevareministeriet, på RUC og i en A-kasse.
Jeg har taget følgende kurser: Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner, deltagelse i projektet ”Inklusion af udsatte børn”, DGI Dagplejer - Idræt, leg og bevægelse, Indføring af LP-modellen i dagtilbud samt førstehjælpskursus med opfølgning hvert 3. år.

Det særlige ved mit dagplejehjem


Jeg bor på et nedlagt landsted med ca. 5 tdr. land omkranset af sø, mark, have, folde og stier. Vi bruger naturen meget og kan lide at være ude og opleve. Hvad sker der i årets løb med vores omgivelser og dyrene omkring os - både de tamme og de vilde dyr? Det er noget jeg går meget op i at lære børnene og opleve sammen med dem.
Dyreholdet tæller lige nu: 2 fjordheste, 2 marsvin, 2 høns, 2 katte, 2 minipudler samt 1 labrador.


Børnenes hverdag


Vi starter dagen indenfor med leg og hygge, indtil alle børn er blevet afleveret og har spist morgenmad og så er det tid til at komme ud at lege. Vi går tur - enten i haven hvor vi besøger alle dyrene - eller vi går en tur ud på den store mark, for at opleve dyrelivet, mærke blæsten og være en del af den ”vilde” natur.

Måske cykler vi en tur på christianiacyklen i Søstrup og omegn eller besøger de andre dagplejehjem. På regnvejrsdage, hvor vi ikke har lyst til at gå ud, bager vi boller, maler eller tegner, læser eller synger.

Fysiske rammer


Vi har god plads at boltre os på i mit dagplejehjem - både inde som ude. Indenfor bruger vi hele underetagen af huset; køkken, spisestue, legeværelse, gang og badeværelse.
Udenfor har vi en stor indhegnet have og legeplads med overdækning til barnevognslure og legetøj. Derudover har vi ca. 5 tdr. land til fri afbenyttelse. Mit dagplejehjem er omkranset af mange stier, hvor vi kan gå dejlige ture og vi har også en lille sø med fisk, frøer, ænder og sommetider en hejre på besøg.

Traditioner


Ved jul - og påsketid klipper og klistrer vi og pynter fint op. Vi synger og snakker om højtiden og årstiden. I den søde juletid dufter her dejligt af hjemmebag – her bager vi nemlig julekager sammen.
Barnets fødselsdag er en vigtig begivenhed, og vi kommer gerne hjem på besøg hos fødselsdagsbarnet eller holder fødselsdag her. Børnene synes det er dejligt at have ”noget” med hjemmefra - boller med flag, pølsehorn, frugt eller noget helt andet. Vi hygger os sammen og synger fødselsdagssang for fødselsdagsbarnet.



Feedback

Sidst opdateret

08.06.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Anette Kirk
Søstrupvej 19
4300 Holbæk
Tlf.: 28 45 76 65
Mail: anjen@holb.dk