Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Rikke Stentoft

Velkommen i mit dagplejehjem og velkommen til en dejlig dag med børneliv, udeliv og hjemmeliv. Vi skal sammen have en hverdag med bevægelse, kreativitet og rolige stunder - og mine dyr glæder sig også til at møde dig og din familie.

Mit dagplejehjem


Jeg hedder Rikke Stentoft og er født 1976. Jeg bor i hus sammen med min mand og vi har 3 børn, hvor af to af dem stadig er hjemmeboende. Vi har også en en sød gammel hund.

Jeg startede som dagplejer i sommeren 2006, og har arbejdet i dagtilbud før. Jeg har kurser i førstehjælp, ICDP, DGI, særligt udsatte børn samt for tidligt fødte.

 

Det særlige ved mit dagplejehjem

Jeg har kanin og høns i haven som jeg inddrager børnene i. De hjælper med at vande, fodre og passe dem og selvfølgelig kæle dem. Børnene går meget op i at være sammen med dyrene, og det er meget lærerigt ifht empati, omsorg og ansvarslæring.

Så vidt vejret tillader det, forsøger vi at komme ud hver dag. Frisk luft og pladsen til at blive udfordret motorisk udenfor, er vigtig hver dag. Vi bruger flittigt skov og legepladser og går tur i nærområderne, eller besøger de lokale børnehuse. Vi bruger også haven flittigt. Jeg synes børn skal opleve en masse og blive udfordret på nye ting.

Jeg arbejder meget målrettet med børns selvværd og selvtillid. Dette gør jeg bl.a. via hjælp tilselvhjulpenhed, sammenhørighed og tryghed samt giver børnene mulighed for at hjælpe med hvor de kan; dække bord, bære ud fra bordet, hjælpe hinanden med tøj og sko af og på, hjælpe med at trøste hinanden, vise de andre hvordan man gør osv. Alle børn er vigtige her og alle kan bidrage med noget.

De store hjælper de små og de små øver sig. Det betyder meget for børn at føle der er brug for dem, at de gør en forskel, at de er vigtige i hverdagen.

Jeg mener et godt samarbejde med forældrene er vigtigt. Jeg er åben og imødekommende, og ønsker en god dialog med forældrene ifht. barnet.

Mit mål er at børnene skal gå videre herfra med masser af mod på nye udfordringer, et solidt selvværd og med selvtilliden helt i top.

 

Børnenes hverdag

Mit dagplejehjem er pt. åbent fra mandag-torsdag fra kl. 6:30 - 16:15 og fredag fra kl. 6:45-15:45.

Vi starter dagens planlagte aktiviteter kl. 9:00 så børnene skal være afleveret inden da.

Kl. 11 spiser vi frokost og herefter puttes børnene til deres middagslur. Jeg serverer sund og varieret mad, frugt og grønt og en stor del af det er økologisk, men ikke alt. Sukker, kage og lignende gives kun ved særlige lejligheder – såsom fødselsdag, fest, jul, fastelavn og afslutning.

 

Fysiske rammer

Jeg har et dejligt lyst legeværelse, en stor have med dyr, overdækket sandkasse og diverse klatre og legeting, køretøjer og lille trampolin.

 

  

Jeg bor centralt og bruger ofte legepladser, bibliotek og skoven. Vi ser på toget, fordrer ænder i søerne og går på besøg hos mine kollegaer. Vi nyder meget at tage på heldags-skovtur om sommeren, hvor vi har madpakker med, sover til middag i telt og finder spændende ting i skoven,

klatre over overvældende træer, leger lege osv. Vi tager ind imellem også toget til Holbæk, hvor vi ser på både ved havnen, eller går på biblioteket.

Jeg har også en Christiania-cykel som børnene elsker at køre tur i.

 

Traditioner

Vi fejrer fødselsdag med fest, lagkage, fødselsdagssang, gaver og fælles frokost. En dagplejekollega støder til med sine børn og er med til festen.

Fastelavn med tøndeslagning og klæd-ud, vi laver julepynt, julehygger og laver spændende julegaver.

 



Feedback

Sidst opdateret

09.07.2020

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen