Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Dagplejer Henriette Andersen

Kom på besøg i mit dagplejehjem. Jeg finder det vigtigt at børnene er trygge, - trygge og glade børn udvikler sig bedst. Jeg praktiserer nærvær og omsorg, knus og kram. Jeg arbejder i børnehøjde og ser behovet hos det enkelte barn.

Mit dagplejehjem

Jeg hedder Henriette Andersen og er født 1970. Jeg er oprindeligt uddannet maskinarbejder, men har siden 2002 været dagplejer. Jeg er en rolig og glad person, som er nem at omgås. Jeg er gift med Kim og sammen har vi 3 børn fra 1999, 2004 og 2008, 2 piger og en dreng.

Jeg har en glad, rolig, dejlig hund på 3½ år - en labrador - som er meget glad for børn. Han er selvfølgelig lukket væk fra børnene. I mit dagplejehjem har jeg også en sød undulat. I min fritid cykler jeg, går ture og hygger jeg med min familie.

Jeg er uddannet idrætsdagplejer, med en masse fokus på krop og bevægelse. Jeg har flere forskellige kurser, bl.a. førstehjælp og IDCP, som er et program med fokus på at optimere udsatte børns udviklingsbetingelser.

I mit dagplejehjem, deltager børnene i hverdagens almindelige sysler, bl.a. borddækning, tømme opvaskemaskine og andet, for at hjælpe børnene med at blive selvhjulpne.

Jeg vægter det gode samarbejde med jer forældre højt. Jeg er god til at lytte og kommer gerne med et råd, hvis jeg kan hjælpe med noget. Jeg arbejder også med ICDP og læreplanstemaer.

Det særlige ved mit dagplejehjem

Hos mig får børnene lov til at være 100% børn, ingen stress og jag - her er ro og tid til børnene. Spisetider og sovetider kan godt svinge afhængigt af børnegruppen, da vi giver os tid til de forskellige aktiviteter, og skal ikke ”nå noget”.

I min have har jeg et træ, hvor man er velkommen til at donere barnets sutter, når det er tid til at vinke farvel til et kært eje.

Ud over min store barnevogn, har jeg en cykel med plads til 4 børn, med seler og cykelhjelme, så vi har muligheden for at komme lidt længere omkring. Det kan være en tur ud i det blå, en tur i skoven eller hvor vi nu har lyst til at køre hen.

Børnenes hverdag

Jeg har en dejlig lukket have med sandkasse, legehus, sansegynge og en masse scootere, som børnene kan køre på. Vi leger både inde og ude. En gang om ugen er vi i heldagslegestue, og en gang om måneden går vi i gymnastiksalen i et par timer og får brugt en masse energi, sammen med de andre dagplejere. Vi går også på besøg hos de andre dagplejere, så børnene får besøgt deres gæstehjem og på den måde opbygge relationer og tryghed.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

08.06.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Henriette Andersen
Kildevangen 51
4440 Mørkøv
Tlf.: 40 98 70 55
Mail: henan@holb.dk