Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Dagplejer Jonna Voss

Kom på besøg i mit dagplejehjem. Jeg synger meget med børnene, leger motorik lege, går på opdagelse og ture, hvor vi oplever og ser på dyr - både i skoven og i byen.

Mit dagplejehjem

Jeg hedder Jonna Grüner Voss og er født i 1957. Jeg startede som dagplejer i 1992. 

Jeg er gift med Bjarne, og har børnene Claus fra 1976, Henriette fra 1981, Lars fra 1986 og har nogle skønne børnebørn. Jeg bor på en rolig lukket vej. I min fritid synger jeg i Jyderup sangkor, løber, camperer, interesserer mig for politik og engagerer mig i min fagforening. Derudover fungerer jeg som tillidsrepræsentant for dagplejerne i Mørkøv.

Jeg har altid haft med mennesker at gøre. Jeg har passet mine 4 søskende, været 1 år som ung pige i huset, arbejdet i forretning, ældreplejen og på et bibliotek.

Og så har jeg været på rigtig mange kurser.

 Det særlige ved mit dagplejehjem 

For mig betyder det alt, at børnene oplever tryghed og nærvær - at de bliver set og hørt. Jeg arbejder på at lære børnene at blive selvhjulpne, f.eks. ved selv at lære at tage tøj, sko af og på, kravle op og ned, og at hjælpe til i køkkenet med at dække bord.

Vi holder fødselsdage, går ud og leger, har fri leg - ingen stress og jag. Vi holder meget af at være ude, og er ude næsten hver dag. I mit dagplejehjem er der altid til en snak, båd med børn og forældre.

Børnenes hverdag

Formiddag: Jeg tager i mod børnene og vi hygger os med havregrød og mælk til de tidlige børn. 

Herefter går legene i gang, frem til vi er sultne og skal have formiddagsmad, der består af grovbrød og vand. Herefter laver vi forskellige aktiviteter; lige fra at lave puslespil og hoppe i vandpytter, til at gå på besøg hos de andre dagplejere, så børnene kender og er trygge ved deres gæsteplejer.  

Middag: Til middagsmad serverer jeg et sundt og varieret måltid med mælk til. Vi hygger os og herefter sover børnene til middag i barnevogn, ude i den friske luft. Eftermiddag: Når børnene vågner får vi frugt og vand og så leger vi videre, frem til forældrene kommer og henter.

Fysiske rammer

Jeg har et stort hus med masser af plads – og vi bruger det hele. Jeg har en dejlig lukket have med plads til aktiviteter. Derudover har vi adgang til grønne områder, økopark, skov og by. Barnevognene står i skygge og tørvejr, når børnene skal ud og sove.   

Traditioner

Vi holder fødselsdag for børnene og holder en hyggelig afsked når børnene sendes videre på deres færden til det nye liv der venter i børnehaven. I fællesskab med de andre dagplejere i Mørkøv, holder vi et festligt arrangement ved fastelavn og juletid. Gennem årstiderne, laver vi forskellige aktiviteter der passer til. 

Video: Jonna synger med børnene



Feedback

Sidst opdateret

06.12.2018

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Jonna Grüner Voss
Solsortevej 22
4440 Mørkøv
Tlf.: 29 44 61 55
Mail: jonvo@holb.dk