Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Kirsten Zachariassen

Kom på besøg i mit dagplejehjem. Jeg har været dagplejer i Knabstrup siden 1990 og har stor erfaring med børn i alderen 0-2 år. Vi synger og læser og går i legestue hos Kirsebærhaven, som er byens børnehave.

Mit dagplejehjem

Jeg hedder Kirsten Zachariassen og er født i 1956. Jeg bor sammen med Mogens og vores børn er flyttet hjemmefra for længe siden.

Jeg blev ansat som dagplejer i Knabstrup den 5. marts 1990 og har derfor lang tids erfaring med børn i alderen 0-2 år.

Mit dagplejehjem

Jeg synger og læser meget sammen med børnene og lægger også stor vægt på at børnene kan udfolde sig gennem bevægelse. Jeg ønsker at give børnene mulighed for at vokse op i hjemmelige omgivelser, hvor børnene må være overalt og deltager i alle de arbejdsopgaver, som er relevante for dem. Det kan bl.a. være at smide de snavsede hagesmækker ind i vaskemaskinen om fredagen. Når min mand Mogens er hjemme, giver han et nap med det praktiske. Børnene søger ham og får en lille en ”hyggesludder” med ham.

Børnenes hverdag

Dagen begynder stille og roligt. Vi starter med at spise morgenmad sammen, og det mindste barn skal derefter ud i barnevognen og have sin formiddagslur. Ved 9-tiden får alle børn serveret formiddagsmad. Derefter er det tid til at synge og lege i legeværelset. Nogen gange fortsætter vi i det tilstødende værelse, som er indrettet med grovmotoriske legeredskaber såsom rutchebane, bolde, kravlebane og madrasser. Andre gange går vi ud i haven og leger og er udendørs mindst én gang om dagen.

Vi spiser frokost ved 11-tiden og derefter er det tid til en middagslur. Når klokken runder ca. 15, får børnene eftermiddagsmad.

Fysiske rammer

Vi spiser mad i mit køkken hver dag og når den står på leg, bruger vi tre værelser i huset, der er indrettet som lege – og aktivitetsrum. Stuen benyttes også til de mere hyggelige aktiviteter. Udendørs har jeg gynger, sandkasse, rutchebane, legehus, borg og fliser til løbecyklerne.

Traditioner

Til jul laver jeg juleting og julegaver sammen med børnene, og forældre inviteres til kaffekomsammen i december – dette er hyggeligt for både børn og voksne.

Vi deltager også i Kirsebærhavens ”klippe-klistre-dag”, som er byens børnehave, der lige op til skolen. Det er også her, vi går i legestue med de andre dagplejehjem og om sommeren inviteres til sommerfest. Af og til får vi besøg ude fra, når vuggestuen ligger vejen forbi til et hyggeligt legebesøg.

Fastelavn og påske bliver markeret i lidt mindre omfang

Forældrereference

Du er som forælder meget velkommen til at kontakte Rikke Lisborg på tlf.: 26 81 51 35, hvis du ønsker at vide mere om mit dagplejehjem, fortalt med en mors øjne.

 



Feedback

Sidst opdateret

08.06.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Kirsten Zachariassen
Skolevænget 47, Knabstrup
4440 Mørkøv
Tlf.: 41 27 97 13
Mail: kirza@holb.dk