Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Marianne Nielsen

Kom på besøg i mit dagplejehjem. Her sætter vi stor pris på naturen og dens muligheder og oplever mange ting på vores vej. Måske ser vi en andemor med sine ællinger eller mærker de knitrende efterårsblade under vores sko. Velkommen til et hjem med hjertevarme, ro og nærvær.

Mit dagplejehjem


Jeg hedder Marianne og jeg er årgang 1967. Jeg har 2 voksne børn og et barnebarn. Jeg har været ansat som dagplejer siden 2002.
Gennem min tid som dagplejer, har jeg deltaget i flere kurser, bl.a.:  Sund mad, bevægelse, førstehjælp, pædagogik og relations kompetence.
 
Det særlige ved mit dagplejehjem
Børn som forældre bliver mødt med smil og omsorg og her er masser af hjerterum.  Jeg lægger vægt på nærvær og tryghed for børnene og vigtigheden i en god daglig forældredialog. Derudover arbejder jeg en del med sprog, og laver løbende aktiviteter, der styrker børnene sproglige udvikling.

Vi går ture i nærområdet, hvor vi ser på ænderne og går i skoven og oplever naturens skiften.

Jeg har god erfaring med at arbejde med tosprogede børn, og det gode samarbejde med forældre med et andet sprog end dansk. Hvis sproget driller, så finder jeg hjælpemidler der forstærker kommunikationen i vores hverdag. Det er vigtigt for mig, at både børn og forældre føler sig trygge og glade i mit dagplejehjem.

Børnenes hverdag


Jeg lægger stor værdi i, at børnene oplever trygge og rolige rammer igennem deres dag i dagplejen. Der skal være tid og ro til både leg og læring, både ude som inde.

Vi bruger skoven hvor børnene lærer at udforske naturen og dyrelivet og sommetider har vi mad med, som vi spiser i naturen, hvor vi nyder at være. Vi går også af og til i gymnastiksalen eller på besøg hos de andre dagplejere. På den måde lærer børnene også de andre børn og voksne at kende. Når vi er hjemme leger og hygger vi, læser bøger, laver puslespil, sang og musik, tegner og gør gymnastik.

En dag om ugen, går vi i heldagslegestue, hvor børnene har mulighed for at søge andre legekammerater og blive trygge ved de andre dagplejere, så de allerede på forhånd har en fin relation til deres gæstedagpleje.

Morgen: 6.30 - 7.30 Her serveres der morgenmad, for de børn der ikke har spiste hjemmefra

Formiddag: 8.30 - 9.00 Her spiser vi brød og frugt

Frokost: ca. 10.45 Her spiser vi rugbrød med forskellig pålæg og grønt til

Eftermiddag: ca. kl. 14.30 Her spiser vi frugt og brød

Fysiske rammer


Jeg har et køkken/alrum hvor vi leger, spiser, synger og hygger. Vi bruger også entreen til at lege i og læse bøger. Udenfor har jeg en lille hyggelig, lukket gårdhave, hvor der er sandkasse, cykler og legetøj. Om sommeren tager vi nogle gange tunnelen ud, som børnene nyder at kravle igennem. På den anden side af huset har jeg også en lukket gårdhave, hvor vi har god udsigt til ænderne, der om foråret får små ællinger. Dem kigger vi på, på tæt hold – selvfølgeligt bag et sikkert hegn.

Traditioner


Vi klippe-klistrer og bager ved højtider, til stor glæde for børnene. Ved fødselsdage bliver barnet fejret, med flag på bordet og vi synger fødselsdagssang. Nogle børn har noget med hjemmefra, de deler ud af til deres små venner – hvis ikke, får vi kage eller lidt lækker mad til frokost. Det er helt op til forældrene; børnene og jeg kan sagtens finde på noget vi hygger os med.



Feedback

Sidst opdateret

29.08.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Marianne Nielsen
Lyngkrogen 7
4450 Jyderup
Tlf.: 29 80 10 79
Mail: niels@holb.dk