Spring til indhold

Lene Nielsen

Velkommen i mit dagplejehjem. Vil du med en tur ud i det blå på min el-cykel? Her Her nyder vi udelivet når vejret er godt, og hygger os inden døre når vejret bliver for koldt og vådt.
01.01.0001

Mit dagplejehjem

Jeg hedder Lene og født i 1964 . Jeg bor i St. Merløse og har været dagplejer siden d. 1/6 1997. Har 2 voksne børn, en hun og kat og bor i et røgfrit hjem.

Jeg har følgende kurser

Grundkursus 
Arbejde med for tidligt fødte børn
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde 
Kommunikation og samarbejde
Anerkendende samtaler 
Børns leg
Inkluderende pædagogiske miljøer og dagtilbud & SFO
ICDP 
Fri for mobberi

Hvad er særligt i min dagpleje

Mange af vores aktiviteter og måltider forgår i det fri, når vejret tillader det – det er nemlig ikke vejret den er gal med – men påklædningen. 
Vi nyder udelivet med en hyggelig skovtur, en tur med toget, hoppe i vandpytter eller lave snemænd.
Jeg har en godkendt el-cykel, så vi kan besøge dagplejer Birgitte og hendes børn, og komme lidt længere ud i verdenen. Her oplever vi traktorer, køer, hest og meget andet.

Hverdagen i mit dagplejehjem

Jeg vil give barnet tryghed, nærvær, trivsel og omsorg, er i øjenhøjde med barnet. Jeg giver barnet en god opstart og bruger den tid barnet har brug for, til barnet er klar til at komme i legestuen og med ud at besøge kollegaerne i området.

Jeg vægter et godt samarbejde med forældrene, og at give børnene en god ballast, så de er klædt på til det næste spring - børnehaven.

Jeg giver børnene et lille skub til at blive selvhjulpne, bl.a. ved at være med til at dække bord, søge for at vi får maden over på bordet når vi skal spise, hælde vand eller mælk op i en kop.

Traditioner

Fastelavn
Her laver vi masker, tegner katte og tønder, laver fastelavnris. Vi mødes i legestuen hvor vi slår katte af tønden, og kårer kattekonge og kattedronning.

Påske 
Her laver vi mange forskellig ting; maler på mælkekarton, glas, dåse og sår karse - maler kyllinger og harer og hvad vi nu finder på af kreative aktiviteter.

Jul 
Der bliver klippet nisser og juletræer, som børnene maler og sætter ting på. Vi er til Nisseløb, holder julefrokost og inviterer forældrene med til kaffe og æbleskiver. Vi er også en tur i kirke.

Afslutning 
Når børnene skal til at starte i børnehave, inviterer jeg alle forældrene til kaffe/the og kage, så de også kan sige farvel til det barn der skal starte i børnehave. Jeg har taget en masse billeder gennem barnets tid hos mig, som barnet får med hjem på denne dag.

Fødselsdage
Barnet må meget gerne medbringe noget til at dele ud hjemmefra. Jeg har sat flaget frem og har pyntet op. Vi synger og der bliver taget billeder, som barnet får med hjem.



Feedback

Sidst opdateret

05.01.2022

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Lene Nielsen
Åparken 2, St. Merløse
Tlf: 30 53 03 59