Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Pia Næsborg

Kom på besøg i mit dagplejehjem. Her holder vi af at være i naturen og træne vores motorik; vi bruger store og små bakker, træstammer samt ujævnt terræn. Vi går ture, fodrer ænder og går på legeplads. Når årstiden er til det, planter og sår vi i vores lille urtehave

Mit dagplejehjem

Jeg hedder Pia Næsborg-Nielsen og er født i 1962. Jeg er gift med Steen og sammen har vi tre voksne børn og to børnebørn. Jeg startede som dagplejer i 1996 og har været det i 20 år nu.

Jeg er glad, positiv, omsorgsfuld og udadvendt og nyder mit arbejde med små børn. I min fritid nyder jeg samværet med familien og er aktiv i form af spinning og styrketræning. 

Jeg har følgende kurser: Grundkursus for dagplejere, førstehjælp, DGI og til efteråret 2017 starter jeg på ICDP kursus.

Det særlige ved mit dagplejehjem

For mig er det vigtigt, at have en god dialog med forældrene, samt en gensidig respekt. Hverdagen forgår i trygge, kærlige og faste rammer. I hverdagen er børnene med til de daglige gøremål: rydde op, dække bord og selv tage tøj af og på. 

Derudover udfordres børnene motorisk, bl.a. når vi tager på skovture. Her bruger vi store og små bakker og træstammer samt ujævnt terræn. Vi går ture, fodrer ænder og går på legeplads. Når årstiden er til det, planter og sår vi i vores lille urtehave.

Derudover er der en fast dag om ugen, hvor vi går i legestue. I dagplejen har vi også mulighed for, at benytte et shelter som står hos en dagplejekollega. Jeg er "grøn spire" og er udendørs næsten hver dag. Vejret skal være meget dårligt for, at vi ikke kan komme ud og få nogle gode oplevelser i naturen.

Både jeg og børnene er glade for bevægelse - så vi fryser aldrig. Derudover holder jeg af, at lave kreative ting sammen med børnene, såsom at bage, tegne, male, klippe og klistre - særligt omkring højtiderne. 

Børnenes hverdag

Vi spiser morgenmad frem til kl. 07.30. Til morgenmad serveres der havregrød.

Kl. 9.00 spiser vi formiddagsmad, der består af brød eller boller, frugt og vand.

Herefter går vi i gang med dagens aktiviteter, som f.eks. kan være en tur i skoven eller en tur på legepladsen. Vi bruger også meget tid på sang, rim og remser.

Omkring kl. 11 spiser vi frokost som består af rugbrød, grønt og mælk.

Kl. 12 er det tid til børnenes middagslur i barnevognen. Der er også mulighed for at sove indenfor i campingseng.

Kl. 14.30 serveres der eftermiddagsmad som består af brød og frugt.

Fysiske rammer

Jeg bor i et stort og dejligt parcelhus i et roligt villakvarter med en stor legeplads overfor. Haven består af legehus, stor sandkasse, sansegynge og selvfølgelig legetøj.

Indenfor har jeg et godt og rummeligt legeværelse samt et stort køkken alrum hvor børnene kan lege. 

Traditioner

Til jul laver vi juledekorationer, bager pebernødder og holder julefest i hallen med alle de andre dagplejere og børn. Vi laver også overraskelser - julegaver til mor og far.

Til påske, halloween og fastelavn finder vi også altid på noget spændende børnene kan lave. 

Fødselsdag fejrer vi alt efter forældrenes ønske. Det kan både være hos mig eller hos barnet selv.

 

 



Feedback

Sidst opdateret

08.06.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Pia Næsborg-Nielsen
Elmegården 20 
4450 Jyderup
Tlf.: 29 84 63 04
Mail: piann@holb.dk