Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Randi Pedersen

Kom på besøg i mit dagplejehjem. Særligt hos mig er, at alle børn skal føle sig godt tilpas i mit hjem. For at opnå dette, tilføjer jeg kærlighed og forståelse for det enkelte barn i mit daglige arbejde.

Mit dagplejehjem

Mit navn er Randi Norlund Pedersen og jeg er født i 1969. Jeg er vokset op på landet og startede tidligt med at passe børn efter skole for byens forældre. Efter 10. klasse blev jeg udlært i en skobutik, hvor jeg solgte sko til de kære små. Tiden gik, jeg blev gift og fik mine to piger som i dag er voksne og begge er flyttet hjemmefra. Da de var små, var jeg heldig at have forældreorlov med dem begge, hvor jeg ofte deltog i legestuen for hjemmegående børn. Da mine to piger kom i børnehave i 1997, startede jeg som dagplejer og tiden er fløjet med mange gode år i mit store hus på Holbækvej, hvor også vores kæledyr, hunden Bastian, bor.

Jeg har taget en DGI kursus (krop og bevægelse) hvor jeg har fået et rigtig godt kendskab til bevægelsesaktiviteter for kroppen, som jeg bruger når jeg leger med børnene – både inde og ude får vi rørt os godt. Derudover har jeg taget kurset ICDP.

Det giver mig meget glæde at arbejde med de kære små og jeg glæder mig derfor til endnu flere hverdage som dagplejer.

Det særlige ved mig dagplejehjem

Alle børnene i min dagpleje skal være trygge i hjemlige og rolige omgivelser, hvor der er tid til at blive hørt og set. Jeg synes det er vigtigt at give børnene et aktivt udeliv og derfor jeg i mod tilbuddet om at gøre mit dagplejehjem en del af ”De Grønne Spirer” gennem Friluftsrådet. Her skal naturen, årstiderne og gode udendørsaktiviteter tænkes ind i dagligdagen hele året rundt. Jeg synes også det er vigtigt at lære børnene om vores danske traditioner - bl.a. fastelavn, påske og jul - derfor nyder jeg at indvie børnene i disse højtider med bl.a. kreativitet.

 

Børnenes hverdag

Morgen: En typisk hverdag hos mig starter kl. 06.30, hvor mit første barn kommer. Vi laver morgenmaden klar sammen, til de børn der ikke har spist hjemmefra. Morgenmaden er sund og varieret. Lige for tiden er mine børn vilde med grovboller, så dem bager jeg tit. Herudover består morgenmaden af grød med frugt.

Formiddag: Om formiddagen går vi i gang med samling, som består af snak og sang. Efter samlingen er det tid til leg, hvor jeg tænker vores læreplaner ind i legen og vores måde at være sammen på, i forbindelse med udviklingen af børnenes sociale kompetencer. Udover sang, snak og leg, er formiddagen stille og rolig med tid til fordybelse og trygt samvær.

Aktiviteterne i mit dagplejehjem er meget forskellige. Vi går eller cykler gerne tur til byens legepladser og bruger ligeledes jævnligt skovene omkring os. Jeg synes det er vigtigt, at børnene kommer ud i den friske luft hver dag og derfor bliver små mellemmåltider såsom frugt og brød kl. 09.30, ofte spist i det grønne. Herudover leger vi tit på min egen legeplads og i resten af min store have.

Kl. 11.00 spiser vi sund og varieret frokost. Jeg tænker meget på hvilke årstid vi befinder os i og dens tilhørende frugt og grønt og forsøger at få dette ind i kosten. Det kan f.eks. være sommerens æbler, blommer, tomater og radiser, der kan hentes i min have.

Eftermiddag: Når vi har spist frokost, ryddet af bordet og fået gjort os klar til middagslur, nærmer klokken sig 12-12.30. Det er forskelligt hvor længe børnene sover, men for det meste er alle klar til eftermiddags frugt og brød kl. 14.30. Derefter er der fri leg indtil mor og far kommer og henter.



Feedback

Sidst opdateret

21.09.2018

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Her bor jeg

Randi Norlund Pedersen
Holbækvej 133
4450 Jyderup
(Indgang i gården, via sidevejen Ramsherred)
Tlf.: 24 64 97 13
Mail: ranpe@holb.dk