Spring til indhold

Legestuen

Én gang om ugen holder alle dagplejegrupper "legestuedag". I legestuen oplever barnet det sociale samvær i en større gruppe bestående af børn og voksne. Her får dit barn etableret et forhold og tryghed til de øvrige dagplejere og børn i legestuegruppen.

Legestue

Alle dagplejere og børn mødes i deres legestuegruppe en gang om ugen i et børnehus i nærheden. Vi er i legestuen hele dagen og dit barn skal afleveres og hentes her.

Grupperne består af 3-5 dagplejere, der bruger legestuedagen til at lære hinanden og børnene at kende, og er sammen om forskellige pædagogiske aktiviteter og forløb, som f.eks. bevægelse, leg, klippe-klistre og bage. Samtidig får børnene mulighed for at snuse lidt til en større børnegruppe, som læner sig lidt mere op ad det kommende børnehaveliv. Det gør overgangen nemmere fra dagpleje til børnehave. Derudover er der mulighed for samarbejde med børnehusets vuggestue og børnehave.

Alle dagplejere går som udgangspunkt i legestue én gang om ugen. Der kan i tilfælde af f.eks. indkøring af nye børn, opstå små pauser fra legestuen.

Legestuerne er beliggende i følgende børnehuse:

Jyderup – Galaxen

Mørkøv – Mørkøv Børnehus

Regstrup – Spirrekassen

St. Merløse, Ugerløse og Kr. Eskilstrup – Huset i St. Merløse

Tølløse - Midgård

 



Feedback

Sidst opdateret

14.03.2022

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen