Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Profil

Børn har en fantastisk nysgerrighed. En nysgerrighed vi i Børnehuset Sølyst griber og arbejder med, og det kommer der mange berigende stunder ud af. Velkommen til vores verden - en verden fuld af leg, lærdom og livlige bevægelser.

Glade børn, er børn der lærer

Koldbøtter og svingture giver børn selvtillid; børnene bliver gladere og får flere kammerater, når de kan og tør det samme som deres jævnaldrende. Gevinsten er også, at de lærer bedre. En daglig svingtur, et par koldbøtter og en omgang ruller rundt på gulvet, kan være en gave for livet.

Sølyst Børnehus er et DGI certificeret bevægelsesbørnehus, hvilket betyder, at læring gennem krop og bevægelse skal være en fast aktivitet i løbet af dagen. Vi arbejder med udeleg, hvor stuerne skiftevis planlægger et læringsmål og en aktivitet, som leges i tidsrummet 12-14 på legepladsen. Ved at gentage den samme leg mange gange, er målet, at børnene selv sætter legen i gang.

Formålet med at arbejde med leg og bevægelse er at skabe en kultur, hvor læring foregår gennem aktiviteter og hvor bevægelsesglæden er omdrejningspunktet. Udover at hele personalet er DGI certificeret, har vi også en motorikvejleder i huset, som kan teste børn, give råd og vejledning til personale og forældre.

Sølyst Børnehus værdigrundlag

Børn skal have mulighed for at lære med hele kroppen. Igennem naturen, sansning og bevægelse lærer barnet at begribe verdenen, og udvikler sig til hele mennesker. 

Vores værdigrundlag lægger vægt på nærværende voksne, den tætte relation, leg, tid til fordybelse, naturen samt krop og bevægelse som en integreret del af den pædagogiske praksis.

Vi tror på, at udvikling og dannelse sker gennem fysiske aktiviteter og egne erfaringer, og at vi her igennem udvikler børnenes kreativitet, sprog og sociale kompetencer, evnen til at handle, samt glæden ved at lære nyt.



Feedback

Sidst opdateret

23.08.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen