Hverdagen

Herunder kan du blive klogere på dit barns hverdag og muligheder i Undløse Børnehus.
Duften af god, hjemmelavet mad
Vi har madordning i børnehuset, hvilket betyder, at vi hver dag får god hjemmelavet mad serveret - både det kolde og det varme. Vores kok arbejder i huset, og det nyder vi godt af, da duftene fra køkkenet spreder sig og gør godt i vores maver.
Morgenmad
Dit barn tilbydes morgenmad i Børnehuset frem til kl. 7.30.
Der serveres havregrød, havregryn, æblemos, grovboller/franskbrød, syltetøj, smør
og ost. Mælk, the eller vand hertil.
0-2 årige: Børnene sover ude i liggehallen i vuggestuens sengetøj og krybber. Børn mellem 2 & 2½ år sover inde. Vi lægger kun børn til at sove udenfor i krybberne, hvis barnet må ligge i sele. Børn over 2½ år sover inde som forberedelse til børnehaven.
3 - 6 årige: Mange børn har stadig brug for en eftermiddagslur når de starter i børnehaven. Børnene har mulighed for at sove mellem ca. kl. 12.00 – 14.00. Børnehuset har madrasser, sengetøj m.m.
Husk selv at medbringe sutter og sovebamser - altid med navn på.
Sovebørnene vil i løbet af formiddagen blive tilbudt at komme ud at lege.
Vuggestuen
6.15 – 7.30 Fælles morgenmad i vuggestuen
7.30 – 9.00 Vi leger, hygger og siger godmorgen i børnegrupperne. Nogle børn skal have deres første lur
9.00-9.30 Vi synger og spiser formiddagsmad
9.30-10.45 Vi deler os op i små læringsrum, med fokus på forskellig læring, afhængig af alder
10.30-11.15 Vi begynder at spise med de mindste på egen stue, inden det er puttetid
10.45 – 11.00 De ældste børn vasker hænder og gør sig klar til frokost
11.00 – 11.30 Vi spiser i små grupper. De ældste i en gruppe, og de yngste i en anden gruppe
11.30 – 12.00 Vi leger på stuen, imens vi på skift bliver skiftet og puttet
12.00 – 14:00 Her sover vi
14.00 – 15:00 Vi vågner langsomt op og spiser eftermiddagsmad
15:00 – 17:00 Vi leger indtil vi bliver hentet. Vi er tit sammen med børnehaven den sidste times tid - enten i børnehaven, i vuggestuen, eller fælles på legepladsen
Alle tider er selvfølgelig cirka tider, da vi følger børnenes behov.
Børnehaven
6.15 – 7.30 Fælles morgenmad i vuggestuen
7.30 – 9.00 Vi går i de forskellige grupper, hvor vi leger mens vi venter på, at alle er kommet
9.00 – 9.30 Vi spiser en formiddagsmad, gerne sammen i fællesrummet, ellers ude i grupperne
9.30 – 10.45 Vi går i forskellige læringsrum, med fokus på gruppens eller det enkelte barns læring. Alle sovebørn bliver opfordret til at komme på legepladsen
10.45 – 11.15 Samling på stuerne. Her synges, læses, fortælles og der snakkes sammen. Det er også her vi har fokus på bestemte læringsmål
11.20 – 11.45 Frokost
11.45 – 12.30 Der puttes sovebørn, de andre går på legepladsen.
13.45 - 14.00 Vi rydder op
14.00 – 14.30 Fælles frugt (ude eller inde). Sovebørnene tages op
15.30 – 16.00 Leg i grupperne, fællesrummet eller på legepladsen sammen med vuggestuen
16.00 – 17.00 De sidste børn hentes og dagen afsluttes stille og roligt
Sidst opdateret
07.07.2021
Ansvarlig redaktør