Spring til indhold

Om os

I Undløse Børnehus er der liv og glade dage og rart at være. Vi siger hver dag godmorgen og på gensyn til børn i alderen 0-6 år der leger, lærer og danner sunde relationer til både børn og voksne. Vi bor naturskønt lige op til skolen.

Kom og besøg os i Undløse Børnehus

Vi er et hyggeligt børnehus, der sætter stort ind på sprogforståelse, barnets trivsel og legerelation, og så arbejder vi ud fra en vision om, at alle børn har ret til udvikling. Velkommen til et børneunivers fuld af leg og tryghed.

Skovvejens madpolitik

Profil

Børn er unikke væsener med hver deres personligheder, evner og behov. Vi tror på, at børn i vid udstrækning skal behandles individuelt. Derfor arbejder vi bl.a. i aldersopdelte grupper i Undløse Børnehus.

Medarbejderne

I Undløse Børnehus har vi et skønt hold af dedikerede voksne til at være sammen med dit barn. Hver især brænder de for det spændende arbejde med børn og deres udvikling, og der er altid tid til en snak om dagens forløb, når du henter dit barn.

Forældresamarbejde

Dit barn tilbringer en stor del af sin tid væk fra hjemmet, og derfor er det alfa omega for os, at vi har et godt og velfungerende forældresamarbejde. I vores børnehus har vi et aktivt forældreråd, som du også kan blive en del af.

Skolesamarbejde

Vi har i Undløse børnehus et godt samarbejde med Undløse Skole, som ligger lige bag vores legeplads. Vi har altid vægtet samarbejdet med skolen højt, for at give vores børn den bedste mulige start i skolen.

Åbningstider

Vi tager imod morgenfriske børn fra kl. 06.15 og runder dagen af kl. 16.45, fredag kl. 16.15. Har du brug for at komme i kontakt med os, er du meget velkommen til at kontakte os - døren står altid åben.


Feedback

Sidst opdateret

07.07.2021

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Praktikstedsbeskrivelse Undløse Børnehus

Tilsynsrapport Undløse Børnehus

Legepladsrapport Undløse Børnehus