Om os

I vores hus er vi forskellige
Vores viden og kompetencer er en farverig palette, der sammen med børnenes selvkonstruerede fantasifulde pensler, maler et billede af et hus, hvor glæde, tryghed og omsorg, findes i hver en byggesten og legoklods. Måske en skæv vindueskarm og iøjefaldende gardiner, men det er lige præcis det, der gør vores hus, til et ganske særligt hus. For her mærkes, føles og ses i hver en krog og legestund - det, der gør hver dag til en fantastisk dag.
Profil
Vi lærer, leger og ler. Gaber, griner og griber. Pjatter, prutter og pjasker. Hepper, hører og holder sammen - og sådan bliver vi ved. Velkommen til Nr. Jernløse Børnehus.Forældresamarbejde
Dit barn tilbringer en stor del af sin dag i enten vuggestue eller børnehave, derfor er det alfa omega at vi har et godt forældre samarbejde. Vi har også et godt og velfungerende forældreråd, som du som forælder kan blive en del af.Skolesamarbejde
Overgangen fra børnehavetid til skoletid, skal være så tryg og rar som muligt - både for børn og forældre. Vi tager på besøg på skolen der ligger lige ved siden af børnehaven og så har vi et rigtig godt og effektivt samarbejde med en "samskabende pædagog".Åbningstider
Vi tager imod morgenfriske børn fra kl. 06.15 og runder dagen af kl. 16.45, fredag kl. 16.15. Har du brug for at komme i kontakt med os, er du meget velkommen til at kontakte os. Døren står altid åben.Sidst opdateret
22.01.2021
Ansvarlig redaktør