Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Profil

Vi lærer, leger og ler. Gaber, griner og griber. Pjatter, prutter og pjasker. Hepper, hører og holder sammen - og sådan bliver vi ved. Velkommen til Nr. Jernløse Børnehus.
7 børn med huer på stribe sad
En dejlig morgen fyldt med leg de gad
Men hov hvem er det de kan se
Det jo dig, og dit kig på NJB
Alle børn er velkommen her kan du tro
Dig der er sur og dig der er god
Vi kan alle noget ganske særligt
Og det er ikke løgn, men skam ærligt
Du er helt speciel på din egen måde
Hvem er jeg og du og dem, det er en gåde
Men her hos os er der altid plads
Til dig, din ven og ham der hedder Mads

Trives du, er vejen til læring lagt. I vores hus er vi forskellige; vores viden og kompetencer er en farverig palette, der sammen med børnenes selvkonstruerede fantasifulde pensler, maler et billede af et hus, hvor glæde, tryghed og omsorg findes i hver en byggesten og legoklods. Måske med en smule skæv vindueskarm og iøjnefaldende gardiner, men det er lige præcis det der gør vores hus til et ganske særligt hus. For her mærkes, føles og ses i hver en krog og legestund, det der gør hver dag til en fantastisk dag. For trives vi, så udvikles vi og så lærer vi.



Feedback

Sidst opdateret

16.02.2018

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen