Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Profil

Børn har en fantastisk nysgerrighed. En nysgerrighed vi i Børnehuset Sølyst griber og arbejder med, og det kommer der mange berigende stunder ud af. Velkommen til vores verden - en verden fuld af leg, lærdom og livlige bevægelser.

Skov, Bevægelse og Science danner grundlag for vores pædagogiske praksis

Det er i naturen barnet har mulighed for at opleve glæden ved at færdes ude og lade sig inspirere af dens uendelige muligheder. Der er ro, tid, højt til loftet og mulighed for at danne fællesskaber på tværs af aldersgrupper. 

 

 Det børn selv mestrer, skal vi voksne ikke tage fra dem, ved at gøre det for dem 

Skovgruppen (Skovtroldene)

I Sølyst har vi i kraft af vores omgivelser valgt, at en af vores tre børnehavegrupper er en skovgruppe. Det betyder, at denne gruppe forlader børnehaven tre dage om ugen fra kl. 9-14. Skovgruppen har forskellige baser i lokalområdet, hvor de drager afsted med pakket vogn, telt, trangia/stormkøkken og rygsække. I de perioder, hvor det er muligt, sover de børn der sover til middag i telt. 

Optagelse i Skovgruppen

Når I melder jeres barn ind i vuggestuen, får I som forældre mulighed for at ønske en børnehaveplads i skovgruppen. Vi beslutter i fællesskab om I vil gøre brug af pladsen, når jeres skal til at rykke i børnehaven. 

Hvis der er ledige pladser, vil det være muligt at give plads til børn der kommer ude fra - dagplejebørn eller tilflyttere.

 

Science

I Sølyst bliver barnet udfordret både matematisk og naturvidenskabeligt i den nye styrkede læreplan kaldet "Science". Børnene skal have lov til at være nysgerrige, undres og udforske alle de små ting og oplevelser de møder på deres vej - både i skoven og hjemme i børnehuset.

 

DGI

Vi er et DGI-certificeret børnehus, hvor vi hvert andet år bliver re-certificeret. 

Vi implementer bevægelse i vores dagligdag, hvor vi bl.a. løber for at få pulsen op, kravler i træer, kører på løbecykler ned af bakken, laver børneyoga og meget andet. Vi er hele tiden opmærksomme på at give barnet mulighed for at lære med hele kroppen.

Fysiske rammer og læringsmiljøer

I Sølyst arbejder vi ud fra bevidstheden om, at læringsmiljøet skal understøtte og justeres for at give barnet mulighed for dannelse, udvikling af barnets kreativitet, sprog, sociale færdigheder samt glæden ved at lære nyt. 

I vores hus er æstetikken i fokus og vi indretter os i lyse og indbydende lokaler med nye fleksible møbler på hjul og behagelig belysning.

Traditioner

I Sølyst har vi en masse traditioner gennem året som vi prioriterer højt:

  • Børnehuset fødselsdag (15. Januar)
  • Fastelavn
  • Sommerfest
  • Bedsteforældredag
  • Fælles forældremøder for hele huset
  • Forældresamtaler (Vi samler hele huset til forældresamtaler til foråret 2019)
  • Jule/klippe/klistrefest for forældre 
  • Juletræs fest for børnene
  • I kirke til julegudstjeneste 
  • Lucia – de store børn går Lucia på højskolen og plejehjemmet og selvfølgelig i huset


Feedback

Sidst opdateret

30.01.2019

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Mød Dagtilbuds Skovvejens Bestyrelse