Spring til indhold
Dagtilbud Skovvejen Til dagtilbudskovvejen.holbaek.dk

Om os

Velkommen til vores børnehus, Spirrekassen. Hos os skal der være rart og trygt at være for alle - både for børn, forældre og personale. Et børnehus hvor alle føler sig velkomne, uanset køn, alder og kultur. Disse værdier arbejder vi ud fra i Spirrekassen.

Velkomstfolder Spirrekassen

Tillæg til vuggestuen - Velkomstfolder Spirrekassen

Børnehuset Spirrekassen er en dejlig stor og lys institution på ca. 800 m2 med en skøn motorisk udfordrende legeplads på 5000 m2. Børnehuset er bygget i 1997 og er beliggende i et forholdsvis nyt kvarter i Regstrup, tæt på offentlige transportmidler og nær naturen og grønne områder.

Foruden vores egen dejlige legeplads der er godt beplantet med buske, klatretræer og bålhus, udnytter vi alle de omkringliggende grønne områder – skov, sø og å, der alle myldrer med frøer, krible krable liv og masser af legemuligheder under åben himmel. Hele herligheden er i gå afstand fra vores hus.

Profil

I Spirrekassen er vi så heldige, at have nogle fantastiske fysiske rammer med masser af plads. Vi har masser af albuerum på stuerne og i midten af huset, har vi vores store fællesrum til daglig leg og forløb med motorisk udfoldelse.

Medarbejderne

I Spirrekassen er vi en dygtig uddannet personalegruppe. Hver især byder vi ind med forskellige kompetencer, uddannelser og erfaringer og fælles for os alle er, at vi brænder for det fascinerende arbejde med børn og deres trivsel og udvikling.

Forældresamarbejde

Vi ønsker at have et tæt og forpligtende forældresamarbejde der bygger på dialog. Men en god og åben dialog kan vi sammen rykke på ting, lære hinanden at kende og give børnene de bedste forudsætninger for et godt vuggestue - og børnehaveliv.

Skolesamarbejde

At gå fra at være børnehavebarn til skolebarn er en stor ting. Her har vi rigtig gode muligheder for en tryg overgang med vores samskabende pædagog, der både er med i børnehaven og i skolen.

Åbningstider

Vi tager imod morgenfriske børn fra kl. 06.15 og runder dagen af kl. 17.00, fredag kl. 16.15. Har du brug for at komme i kontakt med os, er du meget velkommen til at kontakte os. Døren står altid åben.


Feedback

Sidst opdateret

04.07.2018

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Praktikstedsbeskrivelse Spirrekassen

Tilsynsrapport Spirrekassen